Viser opslag med etiketten Udeliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udeliv. Vis alle opslag

tirsdag den 2. juni 2009

Lykkens Pamjulefis..










Mens jeg sad i skyggen og nød en gang salat med friske rejer, lyttede til børnenes snakken og fnis, og klappede hunden ind i mellem, eller blev strøget over benet af en pjuskte, kraftig kattehale, blev jeg enig med mig selv om jeg faktisk følte mig så skrækkeligt godt tilpas, lige der midt i det hele.

Man skulle da være et utaknemmeligt skarn hvis ikke man evnede at nyde en så pragtfuld dag, som vi havde i haven i går.

Brætspil og kaffe.. Is i uanede mængder.. drama i verdensklasse da hund og kat i fælleskab fangede en mus - Hund løb af med sejren og vogtede stolt over byttet resten af dagen..
Afsluttet af en Paella der lykkedes ualmindeligt fantastisk.. Sikkert pga Generalmajorens friskskudte torsk..og mættede ikke bare os men gode venner der pludselig kom forbi..

En time eller to i sofaen med hæklenålen, mens ny organisering af sygrej, garnlager og scrapartikler blev planlagt i hovedet .. Kors hvor jeg dog ønsker mig et rum til alle mine udfoldelser, så vi igen kan få noget der bare tilnærmelsesvis minder om en stue!!

Og så op her til morgen.. Til et køkkengulv, forgang og baggang der var blevet mø(j/g)sommeligt {der er frit valg alt efter hvordan man definerer en udtværet fisk} pyntet af hund og kat der igen havde været på jagt..

Nu er gulvene vasket, og jeg er hende der skal igang med lidt scrap der skal være klar til på torsdag :)

Jeg håber du får en dejlig tirsdag..

mandag den 13. april 2009

Starten på udelivet..




Til trods for den stadigt invaliderende halspest, har vi mandet os op og er startet på at gøre vores udendørs arealer anvendelige for den kommende udesæson.
På grund af en skade i taget, er vores udestue moden til en større omgang, så vi er startet i det små. Første skridt på vejen, var at få den ryddet, hvilket betød at en del af vores møblement måtte kasseres, da det var så medtaget at dt ikke stod til at redde. Hele dagen igår, blev brugt på gulv og vinduer, og dagen i dag kommer til at gå derude også. Heldigvis er vi vågnet til endnu en pragtfuld forårsdag, så selvom den virker mere kølig end de foregående, skal den nydes som den sidste feriedag den er for mit vedkommende i denne omgang.
Generalmajoren er så heldig, stadig at ha' fjorten dage at ta' af, og det vil jeg slet ikke klage over! Jeg er nemlig blevet lovet at en del af de feriedage kommer til at gå med at sætte mit nye drivhus op i haven :D
Ikke nok med at jeg selv bestemmer hvor det skal stå, jeg har også fået lovning på indlagt vand, adskillige hyldemeter, flisebelagt kaffeplads udenfor og total råderet over hver eneneste kvadratmillimeter!!
Jeg glæder mig fuldstændig åndssvagt, og kan næsten ikke vente med at få jord under neglene, sætte tænderne i egne tomater og bare NYDE....

Som man kan se på billederne, er der lang vej til at vi er færdige - men i løbet af kort tid, begynder vinen at sende sine grønne blade ud og lave skygge, jeg skal sy et par nye hyndebtræk til de stole der overlevede , og inden vi får set os om, er vi dem der er flyttet i haven som vi plejer

Rigtig god 2. påskedag til dig og dine