mandag den 13. april 2009

Starten på udelivet..




Til trods for den stadigt invaliderende halspest, har vi mandet os op og er startet på at gøre vores udendørs arealer anvendelige for den kommende udesæson.
På grund af en skade i taget, er vores udestue moden til en større omgang, så vi er startet i det små. Første skridt på vejen, var at få den ryddet, hvilket betød at en del af vores møblement måtte kasseres, da det var så medtaget at dt ikke stod til at redde. Hele dagen igår, blev brugt på gulv og vinduer, og dagen i dag kommer til at gå derude også. Heldigvis er vi vågnet til endnu en pragtfuld forårsdag, så selvom den virker mere kølig end de foregående, skal den nydes som den sidste feriedag den er for mit vedkommende i denne omgang.
Generalmajoren er så heldig, stadig at ha' fjorten dage at ta' af, og det vil jeg slet ikke klage over! Jeg er nemlig blevet lovet at en del af de feriedage kommer til at gå med at sætte mit nye drivhus op i haven :D
Ikke nok med at jeg selv bestemmer hvor det skal stå, jeg har også fået lovning på indlagt vand, adskillige hyldemeter, flisebelagt kaffeplads udenfor og total råderet over hver eneneste kvadratmillimeter!!
Jeg glæder mig fuldstændig åndssvagt, og kan næsten ikke vente med at få jord under neglene, sætte tænderne i egne tomater og bare NYDE....

Som man kan se på billederne, er der lang vej til at vi er færdige - men i løbet af kort tid, begynder vinen at sende sine grønne blade ud og lave skygge, jeg skal sy et par nye hyndebtræk til de stole der overlevede , og inden vi får set os om, er vi dem der er flyttet i haven som vi plejer

Rigtig god 2. påskedag til dig og dine

1 kommentar:

Karen sagde ...

Dejligt at komme i gang udenfor. Der kan man jo også sidde med symaskinen...altså når det bliver varmt nok til at man bruger parasol.
Påsken er gået med fridage i familiesommerhuset i Skagen, hvor vi ikke har net adgang....kedeligt..når man elsker at blogge. Men der er jo så meget andet at tage sig til.
Dejligt at høre fra dig igen.
Fint sæt til pigen.

KAren