tirsdag den 22. juli 2008

Og hun blev ved...





Kan man andet end at forelske sig i så dejlig en pakke? Det bedste af det hele er at jeg har fået rigtig scrapuitis, så lige så snart Mormors hemmelige gave er kommet af hæklenålen, ved jeg godt hvad jeg vil gå i gang med, for der ser alligevel ikke ud til at være vejr til at smide sig i haven med en ferieroman..

KortAmok..







Jeg var den vej af Sofie oppe i Fru Hansens kælder.
Hun havde fået de sødeste KortKits hjem, og til trods for at jeg ikke kender nogen som helst der venter småfolk, var jeg nødt til at gå hjem og kaste mig over Babyversionen..

søndag den 20. juli 2008

Og så kom de endelig hjem!



Og jeg mener ENDELIG - sikke man kan komme til at savne sådan tre banditter. Heldigvis står 14 dages ren hyggeferie for døren..

Concerning Hunting..





Vi kørte til Århus, for at se en meget spændende udstilling om jagtens væsen, de forskellige jægertyper mm i Kunstbygningen. Går du eller nogen du kender på jagt, kan jeg på det varmeste anbefale at du lægger vejen omkring.

tirsdag den 15. juli 2008

En smule scrap




Jeg har liftet LO'et fra det sidst nye nummer af det svenske Scrapbooking m.m. Det nærmest råbte til mig, så snart jeg så det, og her er så resultatet.

Ellers står mine scrapsager og keder sig lidt, fordi jeg arbejder på højtryk på et hemmeligt projekt til min mormor, som snart fylder 80, og når der skal slappes af fra det, har jeg kastet mig over lidt afstressende strømpestrikkeri.

To almindelige arbejdsdage mere, så er der to ugers ferie med alle vores dejlige børn på menuen... Der skal råhygges!

Der er jo det der med Ugler..



Så da jeg kunne komme til at tale med en af slagsen, helt tæt på, kunne jeg ikke lade den mulighed gå fra mig.

Så er det sommer..




Og det er vist på høje tid med en lille opdatering herfra :)

Alle de scraptasker der var sat til salg har fået nye ejere. og det er jo bare skønt, for så kunne jeg med go' samvittighed købe to af de nye Totes fra AMM billeder følger snarest!

Vi har været en uge i Tjekkiet, hvilket var en stor oplevelse for mig, da jeg aldrig har været der før. Landet er jo ovenudfantastisk smukt, og fyldt med Historie, uanset hvor man kigger hen, så jeg havde det jo som en fisk i vandet.
Jeg oplevede en lille del af Prag, inden mit skrog krævede øjeblikkelig restitueringstid, og en Latte på Starbucks ikke var tilstrækkeligt, så vi måtte finde ud til vores Pensionat uden for byen.
Jeg vil meget gerne se mere af Prag, men det kommer til at blive på et tidspunkt hvor der ikke er totalt proppet med turister!
Karlavy Vary, den berømte Kurby, var bestemt også et besøg mere værd, især fordi der her var meget mere plads mellem turisterne, til trods for at her var Filmfestival mens vi var der.
Terezin/ Teresienstadt er en oplevelse for sig selv, som jeg faktisk slet ikke er færdig med at fordøje. For dem som læser med og ikke aner hvad jeg ævler om, kan jeg fortælle at selve byen blev brugt af tyskerne som Propaganda Ghetto for jøder, og at "little Fortress" som er en gammel fæstning der omslutter byen, var den "bedste" af KZ lejrene under krigen, da man også her fremstillede propaganda, og ellers primært brugte lejren som "omstigningslejr".
faktisk har jeg endnu slet ikke ord til at beskrive hvordan det var at besøge stedet, men behageligt var det bestemt ikke. Og vi blev endda ikke låst inde, sultet, tortureret eller på anden vis mishandlet. Vi kunne tage derfra igen, da vi ikke kunne udholde mere.
Det mest behagelige ved Terezin, var deres årvågne Politfolk, som i sidste sekund afværgede at vores bil blev stjålet ved højlys dag, på en offentlig parkeringsplads, og den søde pr-medabejder fra Muzeum Ghetto, der ydede tolkeassistence.