tirsdag den 11. august 2009

Tiden der forsvandt ...

Tiden har det med at forsvinde for mig, fordi jeg bliver optaget af ting og mennesker jeg godt kan li'
Nogen dage blomstrer kreativiteten, andre dage er familien den der tager mine timer, og andre dage er det de daglige gøremål, der får timerne til at flyve.

Hen over sommeren er jeg blevet mere og mere bidt af at dykke med snorkel. Jeg har fået egen våddragt (endda en rigtig fed en), svømmefødder, blybælte - Ja hele manageriet, og man ser mig jævnt tit med en stor taske på vej til svømmehallen, bare lige for at snuppe et par baner.
Det er tosset godt til min ryg, så jeg stopper ikke igen frivilligt!
Faktisk er jeg nok nødt til at indrømme, at jeg så småt overvejer om jeg skal på prøvedyk og så evt. tage dykkercertifikat ...

Men indtil videre er det kun tanker, overvejelser, for hverdagen fylder jo meget, så det er ikke sikkert jeg finder tiden til det, før til næste efterår, men lysten er bestemt begyndt at melde sig.

Til gengæld er der en anden lyst, der hen over sommeren er komplet forsvundet. Og ja, du som evt. har været inde og kikke (forgæves) efter nye indlæg, har sikkert gættet at det er lysten til at blogge, jeg mener.

Så efter lang tunge overvejelser, er jeg blevet enig med mig selv om at jeg lukker min blog ned. Det skal være en glæde at dele sine projekter og tanker med andre, men når det ikke er det længere, synes jeg man skal stoppe mens legen stadig er go',- eller i det mindste ikke er blevet en møllesten om halsen.

Derfor vil jeg gerne sige tak til alle dem, der gennem tiden har læst og kommenteret med. Det har været hyggeligt mens det varede, men på søndag lukker og slukker jeg, og så må sidste mand ligge nøglen under måtten ..*


*(måske kommer der en ny kreamanisk blog herfra hvis lysten vender frygtligt tilbage, så er det jo godt at kunne finde nøglen)

søndag den 2. august 2009

Kreativitet og copic tusser


Vi er tilbage på hverdagens bane, og en af de sidste feriedage blev brugt som scrapdag. Jeg fik ikke lavet så meget, men LilleJoe var rigtig produktiv. Mit kamera trænger vist til en "efterferietuning" for jeg synes ikke jeg kan få billederne skarpe. Så derfor er der kun det ene, fra bagsiden af et kort jeg lavede.. Stemplet er købt som pdf. fil via nettet, printet ud på karton, farvelagt med copic, skåret ud og siden limet fast/ detaljer fremhævet med 3D puder..

Der er en del projekter på bedding, både i papir og garn, så der kommer nok flere billeder en af dagene.

Ferien er nydt i meget store mundfulde, til trods for det kedelige sommervejr, så nu er det tilbage til hverdagen for fuld musik..

Det skal nok blive godt ..