tirsdag den 31. marts 2009

Noget på pindene



Jeg foretager mig ikke det helt store, men nyder at det går fremad med helbredet. Fremad går det også med Louises Lancardi, som jeg satser på skal blive færdig inden ældstebarnets konfirmation..

Ryggen er just færdig og der er slået op til første forstykke. Ved nærlæsning kan jeg se der ´bliver lommekvaler, men der findes nok en løsning..

lørdag den 21. marts 2009

Jeg har fået en smule Pip, Gok gok






I Vissenbjerg var der alverdens fristelser, ud over det fantastiske nye strikkekoncept fra Knitalot Jeg tror ikke jeg rigtigt fik set det hele, men to ting fangede mit øje denne gang. Dels blev jeg fanget af en suspekt trang til at brodere, så jeg har fået et ministartkit med hjem (med en kærlig tanke til min afdøde farmor) og så købte jeg en opskrift på nogen filtede/tovede høns og påskeharer. De er superhurtige at lave og rigtig søde. Da de første fem var røget af pindene og i vaskemaskinen, gik jeg i gang med at udtænke to andre modeller. Det kan godt være jeg "Kun" har genopfundet den dybe tallerken, for jeg er så nogen på messen der ligner rigtig meget, men jeg har lavet dem selv ud fra hvordan jeg tror de sku være. Hvide Kyllerylle med de farvede pletter, er ham jeg indtil videre er mest glad for, og min crazy søster havde nær kidnappet ham med sig hjem i aftes. Jeg satser på at der bliver lavet flere af hans model inden vi når påske, men nu må vi lige se, det kan godt være en smule 'kavt' at liggestrikke, men det er bedre end ikke at ha noget i hænderne.

den her weekend står på tøsehygge med lillepigen, og ellers fortsætter jeg med at prøve på at komme på benene igen. det trækker tænder, men jeg er f***** stædig!

fredag den 13. marts 2009

Knitalot..



Der var en gang, for mange år siden en ung(!)pige/kvinde/ dame,(Prinsesse), som døjede noget så gevaldigt med sin ryg og sine alt for løse led. Heldigvis for den unge(Prinsesse)dame fandt hun ud af at selvom man har skrækkeligt ondt i sin ryg, kan man godt strikke en hel masse, for dét kan man gøre både siddende, stående eller liggende.

Så det gjorde hun, både dag og nat, når hun ikke kunne sove, når hun ventede på bussen (og prinsen på den hvide hest) eller havde en kylling i ovnen. Hun strikkede og strikkede og .. og .. og ..

Pludselig en dag ringede telefonen ( ja, sådan en gammeldags en, der var koblet på Jysk Telefon's net, havde drejeskive, og en lang ledning, så den NÆSTEN, men også kun næsten, og hvis man drejede sig på en meget finurlig måde, kunne nå ud i køkkenet)
Der Var bud helt nede fra Fyens Land. Prinsessens allerbedste Veninde( som selvfølgelig også var en rigtig Prinsesse), var kommet galt afsted. Hun havde det skidt og derfor ville hun meget gerne ha' et visit.
Prinsessen pakkede straks en taske, tandbørste, kam og undertøj og for resten af pengene blandet garn og pinde.
Vel ankommet på det Fyenske Land, udstyrrede hun Veninden med tyve opslåede masker og sagde "STRIK" - Og det gjorde Veninden så, for livet.

Hun strikkede så meget at hun først var nødt til at strikke en bog sammen, der kom til at hedde "Strik og stress af". Så kom hun i TV og i alle ugeblade med respekt for sig selv. Så var hun ude i det Ganske Danske Land og holde en masse foredrag, og mindst lige så mange Workshops, med Tips & Tricks om hvordan man kan strikke på alle mulige og umulige måder, som man normalt ikke lige ville gøre.

Da der var løbet yderligere mange kilometer garn i åen, kom VenindePrinsessen og sagde til Prinsessen: " Nu har jeg strikket og strikket, og jeg kan sllet ikke holde op. Nu er det på tide at jeg springer ud som StrikDesigner og lancerer mit eget strikkeunivers på nettet"

VenindePrinsessen og hendes IT Prins, knoklede uafbrudt i meget lang tid, og derfor kan mennesker fra hele kongeriget Danmark i denne weekend møde Strikdesigneren/VenindePrinsessen på håndarbejdsmessen i Vissenbjerg. Der vil man ha' mulighed for at høre meget mere om det Eventyr om Knitalot, der faktisk først lige er ved at begynde...

man ved jo ikke hvor sådan et eventyr ender, men én ting er sikkert og vist. Både Prinsessen og VenindePrinsessen kommer til at strikke lykkeligt til deres dages ende.


PS: Prinsessen har været meget lang tid om at sy tasken på billederne, som er en gave til VenindePrinsessen. Prinsesser døjer nemlig også med ryggen, når de er blevet ældre end de var en gang, og det er noget rigtigt Møg( som svinedrengen ville have sagt), så alting tager ekstra tid. Der er ikke andet at gøre end at affinde sig med det. Og dét er nemmere sagt end gjort!

Rigt go' weekend

tirsdag den 3. marts 2009

Forår, please...





Jeg får ikke scrappet så meget for tiden. Ryggen værker og der er for lidt energi at tage af, men i dag har jeg i små ryk af fem ti minutter fået lavet en lille forårsæske, der forhåbentlig kan bringe en smule forår inden døre.
Æsken fik jeg til jul i scrapjulegave af Heidi, via fru Hansens pakkeleg, og den er meget simpelt pyntet med papir fra Imaginisce.
Inden i er der placeret en lille håndfuld hjemmehæklede svampe, efter opskriften fra Stof og stil, den er simpelthen en genial måde at få brugt lidt af sine bomuldsrester.

Papiret er rigtig lækkert at arbejde med, og jeg glæder mig til at jeg igen kan holde til at sidde lidt mere ved mit hobbybord :)

Pludselig var kortet fuldt ..







Weekender og hverdage er løbet fra os, med så stor en hast at jeg slet ikke har nået at poste.Da jeg i dag ville tage et billede var kortet fyldt op..

Derfor kommer der her lige en sammensurium der dækker fastelavnsWeekenden, som for os i år blev meget speciel, da generalmajoren var med til at slå katten af tønden, i Hirtshals havn. En meget blæsende tur til Voerså, og et par hurtige knips af de løse..