Jeg har for nyligt genfundet min ungdoms tro følgesvend. Ikke et eneste stykke tøj undslap diverse rettelser og tilføjelser på det røde, hvide og sorte teenagerværelse der tilbage i de glade 8o'ere, mens en blanding af The Police, The Cure og TV2 bragede ud fra min ghettoblaster i fuld kraft.
Stille og roligt mistede jeg interessen for at revolutionere vendsyssel med mine unikke tøj og hattekreationer (til mine forældres store lettelse, er jeg sikker på)og min mor fik igen lov at have vidunderet for sig selv.
Jeg husker endnu, da den flyttede hjem til os i det hessianbeklædte køkkenalrum hvor min mor sad hver eneste aften og drønede derudaf på den helt nye racer, der bare var topsmart og det hotteste hotte på markedet.
Da vi mistede min mor, alt for tidligt, i 2005 blev bettesøs og jeg enige om at jeg hellere måtte tage den med hjem, for om ikke andet kunne jeg da altid lægge et par bukser op. Den har ikke været fremme af sit skjul før lørdag formiddag, hvor jeg med rystende hånd pakkede den ud og ryddede spisebordet for at få plads nok til at klippe.
Alle mekanikkerne ligger stadig i rygraden, selvom det er lidt rustent, så efter at ha' målt og klippet og gjort ved, er jeg lige så stille kommet igang. Støt og roligt og det går stadig fremad.
jeg skulle lige tjekke i maualen(den originale!) hvordan man brugte den til broderi, da jeg på første side finder garantibeviset.
Solgt til Fru Hanne Madsen, medio februar 1979!
Hvis ikke jeg var faldet over den her dejlige
blog var jeg nok ikke blevet lysten efter at komme igang med at sy igen, så herfra skal lyde et stort TAK for inspirationen. Jeg er spændt på hvor det fører hen..
