lørdag den 12. januar 2008

Velkommen i år 2008

Pludselig en dag slår man øjnene op og opdager at vi sørme er godt på vej ind i det nye år. Af princip er jeg egentlig imod nytårsforsætter for forsættets skyld, for jeg tror at man virkelig skal ønske en ændring for at kunne gøre noget ved det. Så derfor er mit ønske for det nye år ikke et forsæt men et håb om at jeg kan blive bedre til at blogge, dels for min egen skyld og dels for jer derude som gerne vil følge med i hvad jeg går og roder med.
Jeg har besluttet at år 2008 skal blive året hvor jeg tillader at tage mig flere huller i tiden til de ting jeg gerne vil. Det være sig som scrap, strik, bøger, bagning eller sågar en gåtur uden tid. Det vigtigste er at det er noget jeg har lyst til, og ikke noget jeg forventes at skulle.
Jeg glæder mig allerede til at dele år 2008 med jer...

Ingen kommentarer: