torsdag den 28. maj 2009

En gave der varmer i Hjertet..





Jeg har en rigtig sød kollega, som jeg glæder mig til at dele kommende arbejdsopgaver med og at drikke (endnu) mere kaffe sammen med. Vi har ikke været kolleger ret længe, men fra første dag, har vi bare klikket, og det er simpelthen så dejligt! På mange områder er vi himmelvidt forskellige, men alligevel er der ét eller andet der gør at vi har en fælles forståelse af de underligste ting. Og jeg nyder det virkelig!

I går blev jeg så begavet fra hendes side, med en gave der virkelig varmer mig helt ind i mine sjælerødder, for alle der kender mig, ved hvor vigtig jeg føler folks personlige historie er, og man kunne jo mene at min gave er noget tåbeligt fjolleri, men da jeg pakkede op, følte jeg virkelig at jeg stod med den mest dyrebare skat, jeg længe har set.
Da hun vidste at dels ville jeg bruge den i fremtiden, dels ville passe på den og ikke mindst ville jeg værdsætte den som det den er, fik jeg simpelthen hendes mormors gamle strikkepindssamling. Samlet, passet på og brugt gennem et helt kvindeliv.
Min kollega strikker ikke selv, så derfor skulle jeg ha' lov at overtage..
Jeg håber jeg fik sagt ordentligt tak, for jeg blev virkelig så rørt at det næsten ikke er til at beskrive.

Som du kan se på billederne, er der lidt af hvert i samlingen,og jeg kan mærke at der allerede er nogen oplagte favoritter til fremtidens projekter i mellem!

Kan du ha' en fantastisk torsdag, jeg har en tunika der skal vrides ud af min symaskine..

Ingen kommentarer: