tirsdag den 9. december 2008

for(h)jul der giver bag(h)jul..






Jeg kan jo ligeså godt indrømme det, Jeg KAN så godt li' når hverdagen er ordentligt planlagt. Jeg nyder når tingene bare kører som de skal, uden slinger i valsen.Bare fordi det giver mig plads til den ro og de hvilepauser jeg er nødt til at ha for at holde nogen lunde styr på mit alt for mobile og værkende korpus.
Kan jeg så være bare en smule foran, bliver dagene endnu bedre fordi jeg så måske kan snyde mig til at finde plads til lidt impulsivitet, som jeg på den anden side også sætter pris på.
Resultatet har efter en impulsiv tur i svømmehallen været at jeg nu kan bande over et led der igen er skredet og defor afstedkommer en frygtelig masse hvæsninger og ukvemseder fra min side.
Jeg forsøger altså virkelig at tilpasse min stædige hjerne til min noget( læs ret meget) begrænsede fysik, men for ind i .... hvor er det altså ikke nemt!

Jeg bed tænderne sammen og var på arbejde i dag, men jeg har en grøn skadefro nisse siddende på skulderen, der håner mig for ikke at ha ringet til mirakelmageren*

Et par lyspunkter har der dog været i den forgangne uge, for ikke nok med at Søs og jeg fik en fantastisk Brunch på John Coffee i lørdags, nej jeg var også så heldig at vinde julekonkurrencen hos fru Hansens kælder med mit lille julelandskab i en brugt primaæske. Præmien var den lækre jule serie fra Basic Grey, og både produkt og præmie kan ses på billederne..


(*Mirakelmageren er et godt ord for den dejlige fysioterapeut som troligt har fulgt mig de sidste 15 år og hver eneste uge sætter mig så ordentligt på plads som det kan lade sig gøre)

3 kommentarer:

Pia sagde ...

Flot julepynt i vinduet og fine kort du har lavet

Heidi sagde ...

Det var også et super flot jule kort du havde lavet ;o)
Lyder træls for dig og føler virkelig med dig - man vil så meget men kan entlig ikke - kender det ;O)

Helle Sahl sagde ...

Fantastisk julekort. Jeg har også lige postet et til dig. Jeg eeelsker også John Coffee. Når desværre ikke derind ofte nok.