fredag den 13. marts 2009

Knitalot..



Der var en gang, for mange år siden en ung(!)pige/kvinde/ dame,(Prinsesse), som døjede noget så gevaldigt med sin ryg og sine alt for løse led. Heldigvis for den unge(Prinsesse)dame fandt hun ud af at selvom man har skrækkeligt ondt i sin ryg, kan man godt strikke en hel masse, for dét kan man gøre både siddende, stående eller liggende.

Så det gjorde hun, både dag og nat, når hun ikke kunne sove, når hun ventede på bussen (og prinsen på den hvide hest) eller havde en kylling i ovnen. Hun strikkede og strikkede og .. og .. og ..

Pludselig en dag ringede telefonen ( ja, sådan en gammeldags en, der var koblet på Jysk Telefon's net, havde drejeskive, og en lang ledning, så den NÆSTEN, men også kun næsten, og hvis man drejede sig på en meget finurlig måde, kunne nå ud i køkkenet)
Der Var bud helt nede fra Fyens Land. Prinsessens allerbedste Veninde( som selvfølgelig også var en rigtig Prinsesse), var kommet galt afsted. Hun havde det skidt og derfor ville hun meget gerne ha' et visit.
Prinsessen pakkede straks en taske, tandbørste, kam og undertøj og for resten af pengene blandet garn og pinde.
Vel ankommet på det Fyenske Land, udstyrrede hun Veninden med tyve opslåede masker og sagde "STRIK" - Og det gjorde Veninden så, for livet.

Hun strikkede så meget at hun først var nødt til at strikke en bog sammen, der kom til at hedde "Strik og stress af". Så kom hun i TV og i alle ugeblade med respekt for sig selv. Så var hun ude i det Ganske Danske Land og holde en masse foredrag, og mindst lige så mange Workshops, med Tips & Tricks om hvordan man kan strikke på alle mulige og umulige måder, som man normalt ikke lige ville gøre.

Da der var løbet yderligere mange kilometer garn i åen, kom VenindePrinsessen og sagde til Prinsessen: " Nu har jeg strikket og strikket, og jeg kan sllet ikke holde op. Nu er det på tide at jeg springer ud som StrikDesigner og lancerer mit eget strikkeunivers på nettet"

VenindePrinsessen og hendes IT Prins, knoklede uafbrudt i meget lang tid, og derfor kan mennesker fra hele kongeriget Danmark i denne weekend møde Strikdesigneren/VenindePrinsessen på håndarbejdsmessen i Vissenbjerg. Der vil man ha' mulighed for at høre meget mere om det Eventyr om Knitalot, der faktisk først lige er ved at begynde...

man ved jo ikke hvor sådan et eventyr ender, men én ting er sikkert og vist. Både Prinsessen og VenindePrinsessen kommer til at strikke lykkeligt til deres dages ende.


PS: Prinsessen har været meget lang tid om at sy tasken på billederne, som er en gave til VenindePrinsessen. Prinsesser døjer nemlig også med ryggen, når de er blevet ældre end de var en gang, og det er noget rigtigt Møg( som svinedrengen ville have sagt), så alting tager ekstra tid. Der er ikke andet at gøre end at affinde sig med det. Og dét er nemmere sagt end gjort!

Rigt go' weekend

7 kommentarer:

Tanja sagde ...

Ha Ha Ha - KANON fortælling...... Jeg syntes de strikkeprinsesser lyder som nogle søde piger.. :o)
FED taske.. :o)
God Weekend..
Scrapknuzz Tanja

Dorte Lyager sagde ...

Hej Prinsesse!

Tusind tak for en skøn fortælling. Du er sgu dejlig :-)

1000 knus og kram
VenindePrinsessen :-)

Mette W. Sørensen sagde ...

Hej... Dejlig historie/eventyr, man bliver da helt rørt :-) og sikke en skøn taske du har fået lavet til hende veninde prinsessen. Skønt det var gået så godt for dem i Vissenbjerg i weekenden...

Karen Klarbæk sagde ...

Nej tænk...jeg kendte slet ikke eventyret, men jeg så både venindeprinsessen og hendes stand i Vissenbjerg og tænkte: "Hvis det virker er det da bare SÅ FEDT det hun har fundet på".

Og tasken...helt cool også.

Karen

Karen Klarbæk sagde ...

Hvor ærgerligt...tror ikke helt jeg ved hvordan du ser ud. En anden gang så sig bare God dag...eller er du ikke .... jeg bliver kun glad.

Jeg ser blogsene som mulighed for at lære mennesker at kende med kreative interesser så vi kan inspirere hinanden.
Spændende projekt prinsesseveninden har..hvis det virker er det virkelig smart.

Karen

Karen Klarbæk sagde ...

I øvrigt ser jeg lige du har "mine" svampe....måske ikke en "genial" ide jeg fik der, men dejligt at se at "alle" bare elsker de svampe på hver deres måde.

Jeg er bare vild med svampe og laver dem også selv i mange farver og størrelser.

Har fået nogle nye sjove ideer der kommer i julekataloget som udkommer til efteråret.

Karen igen igen

Ermz sagde ...

Det er herligt du gider blive ved med at skrive Karen. På den her måde er Blogland jo fantastisk, for man kan jo få kontakt til en hel masse andre mennesker, man ellers aldrig ville nå.
Med hensyn til svampene, så synes jeg personligt det var en rigtig genial idé du fik, jeg er sikker på at Stof&Stil tjener en masse svampekroner:)
Jeg kan roligt anbefale at holde nærmere øje med Knitalot. Hjemmesiden bliver udbygget løbende, og jeg har strikket en del op i test,og jeg er endnu ikke faldet over noget der ikke kom til at passe eller var fejl i.
Måske du kommer til Uldfestival i Saltum? så må vi stikke hovederne sammen.