onsdag den 31. december 2008
Nytår med nyt tørklæde...
Der er indtil flere, der bemærker mit tørklæde rundt omkring. Oprindeligt kom ideen med slibestensmønsteret og det japanske Noro garn fra Liselotte (slagtenhelligko)((min linkknap virker desværre ikke)) Men jeg har ændret den en smule til at "rammen" laves af en ensfarvet uldgarn, da jeg synes det fremhæver norogarnet rigtig flot. Jeg ved at man i Perlestrik, Hjørring kan få en opskrift, men hvis man nu ikke lige skal den vej, kommer her den jeg har fundet på nettet i sin tid.
Slibestensmønster:
Jeg laver mit 50m bredt, men ellers skal Opslag være deleligt med 10 m.
Grundrk: (Farve A) 1 fm i 2. m fra nålen, og i hver flg m. Vend med 1 lm.
1. rk: (Farve B)* 1 mønstergruppe (mgrp) ( = over 9 m hækles: 1 fm, 1 hstm, 5 stm, 1 hstm, 1 fm), 1 lm, spring 1 m over. Gentag fra * rk ud og slut med 1 mgrp. Vend med 1 lm.
2. rk: (Farve B) Som 1. rk. Skift til Farve A før der vendes.
3. rk: (Farve A) * 1 fm i hver m i mgrp, 1 stm med nedtag i fm under lm på de 2 foregående rk. Gentag fra * rk ud. Vend med 1 lm.
4. rk: (Farve A) 1 fm i hver m rk ud. Skift til Farve B før der vendes med 2 lm.
5. rk: (Farve B) Spring 1. m over, 1 stm i 2. m, 1 hstm i 3. m, 1 fm i 4. m, * 1 lm, spring 1 m over, 1 mgrp. Gentag fra * rk ud, idet der sluttes med de 2 første m i mgrp. Vend med 2 lm.
6. rk: (Farve B) Som 5. rk, idet den sidste m hækles i øverste kant lm. Skift til Farve A før der vendes med 1 lm.
7. rk: (Farve A) Som 3. rk, men begynd og afslut med 4 fm.
8. rk: (Farve A) Som 4. rk, men vend med 1 lm.
1. - 8. rk gentages.
Rigtig god fornøjelse, jeg svarer gerne på evt. spørgsmål
Jeg er netop gået igang med det 3. i rækken og regner med at hækle mig et godt stykke ind i det nye år. Vi fejrer aftenen i Mygdal, i godt selskab, hvilket vi ser frem til.
Rigtig godt Nytår til alle der læser med, vi ses forhåbentlig i 2009 :)
mandag den 29. december 2008
GennemHygning i det juleclearede hjem..
Lillen har fundet et nyt yndlingssovested, og ve den der blander sig deri! Vi er kommet godt gennem julen som både kom og gik, alt imens vi bare har hygget igennem og nydt at der er ferie. Det fortsætter vi med i højeste gear, for vi har ikke noget som helst der haster, og det passer hende Mor ret godt.
I dag er hjemmet clearet for julesager og underlagt en kraftig oprydning, og i morgen kan nullemændene ligesågodt stikke af, for de vil blive jagtet med hård hånd, og når det er overstået, skal der hygges igennem igen..
Åååh hvor det passer mit skrog og mit lækkerdovne sind..
tirsdag den 23. december 2008
Det begynder at ligne Jul..
Der mangler ikke ret meget, før jeg måske synes at Julen er i hus. Det der ikke er styr på, er alle småtingene, men det kommer nok, inden i morgen aften. Om lidt sætter jeg mig i sofaen og øger maskeantallet i det hækleprojekt jeg er i gang med, mens jeg lader julefreden indhente mig.
Dagen i dag er gået med diverse " jeg skal jo også lige huske" gøremål, og så har jeg været på kirkegården og ønske go jul.
Billederne er diverse julegaveprojekter, hvor både produkt og indpakning er håndlavet. Lo'et med Ældstesønnen, var nødt til at skulle med, for magen til dejligt billede af min knap 14 årige, skal man lede længe efter! Jeg begriber ikke hvor tiden er fløjet hen, for det er da ikke ret længe siden han var tre år og glædede sig vildt til juleaften. I år, tror jeg han glæder sig mest til nytårsaften, og til at at det er helt OK at lave løjer.
Rigtig Glædelig Jul til jer der måtte læse med derude.
fredag den 19. december 2008
I morgen er det Jule .....
Nåe nej, ikke juleaften, endnu. Men det er mindst lige så godt! For jeg får besøg af Line .. > som jeg ikke har set i hundrede år, næsten.
Jeg glæder mig fuldstændig sindssygt åndssvagt tosset og totalt galeanstaltsagtigt!
I aften skal vi til Mygdal, også til tosset godt selskab, god mad og hygge. Jeg har en lumsk mistanke om at der kunne snige sig noget nyt garn med hjem i min lille taske. Måske bare lidt. Lige nok til en ny cardigan til mig selv..
To, så gode ting, på én weekend, det er da nærmest ikke til at klare ..
Rigtig god weekend til alle jer derude :)
fik jeg forresten nævnt at jeg nu har to ugers ferie ?
Jeg glæder mig fuldstændig sindssygt åndssvagt tosset og totalt galeanstaltsagtigt!
I aften skal vi til Mygdal, også til tosset godt selskab, god mad og hygge. Jeg har en lumsk mistanke om at der kunne snige sig noget nyt garn med hjem i min lille taske. Måske bare lidt. Lige nok til en ny cardigan til mig selv..
To, så gode ting, på én weekend, det er da nærmest ikke til at klare ..
Rigtig god weekend til alle jer derude :)
fik jeg forresten nævnt at jeg nu har to ugers ferie ?
torsdag den 18. december 2008
Velkommen tilbage du snigende julestemning..
Julestemningen finder sig ikke i at vi holder den udenfor, så selvom vi selv og især lille Ib stadig er ret mærkede af at vi mistede Pjevs i mandags, sniger den sig inden for alligevel. Og den skal være velkommen skal den, for i år er alle poderne hos os juleaften og når det ikke er en luksus man har hvert år, skal det nydes i meget store slurke!
Flotte og dejlige julekort er også begyndt at dumpe ind med posten, og vi sætter stor pris på hvert og et, traditionen tro, bliver de fotograferet en gang i julen, og så håber jeg som sædvanlig, at jeg når at få skrevet mine egne færdigt. Ryggen værker og er ikke særlig samarbejdsvenlig, men nu er der snart ferie, og så kan jeg ligge som det passer mig.
Julenisserne fra det store land "Over there" har været hurtige til at pakke bestillinger, så jeg har i dag fået de nye Tim Holz Julestempler.. Åh som jeg glæder mig til at stemple der ud af, de når desværre ikke at komme i brug til julekortene i år, men nu har jeg jo et helt år til at fremtrylle dem der skal bruges næste år.
Ja og så er der jo lavet et enkelt LO med et sommer billede af lille Joe, som skal bruges som gave til et par dejlige mennesker jeg ved vil sætte pris på det.
Ellers forsøger vi bare på at hygge og blive færdige med de sidste hemmeligheder, og mon ikke nok det går? Vi er hvert fald ikke kommet for sent endnu :)
mandag den 15. december 2008
Da julestemningen blev fladmast og forsvandt...
Lige så dejlig julet som weekenden startede i fredags, lige så frygteligt og brutalt blev den sendt langt pokker i vold her til morgen.
Ikke nok med at jeg efter en søndag i migrænens vold, vågnede med en ryg der bare slet ikke var samarbejdsvillig, næe nej der stopper vi skam ikke. Ca klokken 06.30 da jeg skulle lukke Kong Pjevs ind og få lidt morgen kæl og en gang morgenfoder inden ungerne skulle vækkes, fik jeg et chok jeg meget gerne have været foruden og meget sent kommer til at glemme. Min elskede pragtfulde Hankat, har enten i et slagsmål, eller en uvis form for ulykke fået så alvorlige skader at der ikke var noget at gøre. Jeg samlede den forpinte stakkel op og fik på en eller anden vis vækket min bedre halvdel, som heldigvis endnu ikke var kørt på arbejde. Inden klokken var slået 07, var Pjevs forskånet for flere smerter, for der kunne intet andet gøres end at han måtte ha' fred.
Vi har alle taget en tudetur eller ti i løbet af den trælseste mandag jeg længe kan mindes.
At oliefyret så også valgte at strejke gjorde ikke dagen bedre.
Generalmajoren kom heldigvis hjem igen til aften, og bette Jacob blev gradueret op til grøn snip til judo til aften, endda med en skadet tå.
Godt der kun er fire hverdage tilbage før vi holder ferie!
Ikke nok med at jeg efter en søndag i migrænens vold, vågnede med en ryg der bare slet ikke var samarbejdsvillig, næe nej der stopper vi skam ikke. Ca klokken 06.30 da jeg skulle lukke Kong Pjevs ind og få lidt morgen kæl og en gang morgenfoder inden ungerne skulle vækkes, fik jeg et chok jeg meget gerne have været foruden og meget sent kommer til at glemme. Min elskede pragtfulde Hankat, har enten i et slagsmål, eller en uvis form for ulykke fået så alvorlige skader at der ikke var noget at gøre. Jeg samlede den forpinte stakkel op og fik på en eller anden vis vækket min bedre halvdel, som heldigvis endnu ikke var kørt på arbejde. Inden klokken var slået 07, var Pjevs forskånet for flere smerter, for der kunne intet andet gøres end at han måtte ha' fred.
Vi har alle taget en tudetur eller ti i løbet af den trælseste mandag jeg længe kan mindes.
At oliefyret så også valgte at strejke gjorde ikke dagen bedre.
Generalmajoren kom heldigvis hjem igen til aften, og bette Jacob blev gradueret op til grøn snip til judo til aften, endda med en skadet tå.
Godt der kun er fire hverdage tilbage før vi holder ferie!
lørdag den 13. december 2008
Julebud og en kramselækker Lillemis
Der er lavet en lille stak julekort der skal bringe bud til nær og fjern med ønsker om en glædelig jul. Materialerne er Basic Grays juleserie, embossing pulver og stempler.
Lucia bruden blev træt af gårsdagens oplevelser og endte med at falde i søvn, sammen med Ib den lille kælne killing, vi nænnede ikke at flytte hende, og det ser ud som om de har nydt det begge to.
Sidst men ikke mindst, skal jeg vise jer LilleMis, som er en ægte Maine Coon dame på 3½ somre som vi har fået æren af at ha' inde i flokken på prøve. Hun havde fået nok af at bo i en kæmpekatteflok, så vi prøver at se om hun kan trives her hos os. Kan hun det, er det meningen hun skal blive her, og vi kan så håbe på at hun og Kong Pjevs på længere sigt evt kunne ha' lyst til at blive mand og kone.
Nu vil jeg kaste mig over dagens bageprojekt, der er en lille dame der er ved at være ret utålmodig :) God lørdag til dig derude ..
fredag den 12. december 2008
Nu bæres lyset frem...
Tøseprinsessen var årets brud i optoget. Efter endt sang med alt hvad der dertil hører vendte alle børnene tilbage med nybagte Luciabrød til alle.
Ikke et eneste af den stolte mors øjne var tørre, men sikke en måde at starte en weekend på.
Her skal bages og brases så vi kan komme i hus inden jul, og forhåbentlig holder ryggen og hovedet også så vi kan få de sidste scrapprojekter og julekort lavet færdige også.
Glædelig Luciadag til alle jer derude, når den indtræffer i morgen :)
tirsdag den 9. december 2008
for(h)jul der giver bag(h)jul..
Jeg kan jo ligeså godt indrømme det, Jeg KAN så godt li' når hverdagen er ordentligt planlagt. Jeg nyder når tingene bare kører som de skal, uden slinger i valsen.Bare fordi det giver mig plads til den ro og de hvilepauser jeg er nødt til at ha for at holde nogen lunde styr på mit alt for mobile og værkende korpus.
Kan jeg så være bare en smule foran, bliver dagene endnu bedre fordi jeg så måske kan snyde mig til at finde plads til lidt impulsivitet, som jeg på den anden side også sætter pris på.
Resultatet har efter en impulsiv tur i svømmehallen været at jeg nu kan bande over et led der igen er skredet og defor afstedkommer en frygtelig masse hvæsninger og ukvemseder fra min side.
Jeg forsøger altså virkelig at tilpasse min stædige hjerne til min noget( læs ret meget) begrænsede fysik, men for ind i .... hvor er det altså ikke nemt!
Jeg bed tænderne sammen og var på arbejde i dag, men jeg har en grøn skadefro nisse siddende på skulderen, der håner mig for ikke at ha ringet til mirakelmageren*
Et par lyspunkter har der dog været i den forgangne uge, for ikke nok med at Søs og jeg fik en fantastisk Brunch på John Coffee i lørdags, nej jeg var også så heldig at vinde julekonkurrencen hos fru Hansens kælder med mit lille julelandskab i en brugt primaæske. Præmien var den lækre jule serie fra Basic Grey, og både produkt og præmie kan ses på billederne..
(*Mirakelmageren er et godt ord for den dejlige fysioterapeut som troligt har fulgt mig de sidste 15 år og hver eneste uge sætter mig så ordentligt på plads som det kan lade sig gøre)
lørdag den 6. december 2008
De siger det snart er jul..
Så der er også snart pyntet op i alle vinduer på arbejde. Julen er for mit vedkommende mest børnenes fest, og for mig er det også tiden hvor mine tanker flyver ud og måske rammer dem jeg savner mest. Nogen er her slet ikke mere og har været væk i flere år, andre er af en eller anden grund bare ikke her lige nu, men jeg bilder mig ind, at de godt ved at de er savnet. Rigtig meget savnet!
Jeg skal til tøsefrokost med min dejlige skøre søsterløgsovs i eftermiddag når hun er færdig med at slænge trusser og nattøj over disken.Vi skal snakke skal vi! Om alle de ting man kun snakker med sin søster om. Og det skal gøre godt, for jeg trænger gør jeg!
Måske i morgen får jeg lavet de julekort som også snart skal sendes ud i verden. Guderne skal vide jeg har papir nok, så der er ingen undskyldning.
Rigtig go' weekend...
søndag den 30. november 2008
1. søndag i advent
1.søndag i advent byder her i huset på de faste traditioner. Vi har spist æbleskiver hos Morfar og Bedste det meste af eftermiddagen, og lige nu bliver sofaen brugt til rigtig hygge af dreng og killing.
I morgen er det 1. december og ud over at jeg stadig har lidt pynt jeg gerne vil ha lavet og hængt op, er jeg sådan set klar til en dejlig julemåned. Der er lagt nyt gulv i stuen,hvilket klæder nogen af mine færdige juleprojekter, synes jeg :)Og så kan december bare komme an, gerne med noget sne, når vi engang nærmer os juleferien.
Der er masser af julesager der skal ordnes endnu, men jeg er sikker på vi nok skal nå det hele.
Go adventssøndag til dig.
lørdag den 29. november 2008
Hverdag igen
Jeg er tilbage på min faste plads, endnu ikke på fuld tid, men tager dagene som de kommer i et forsigtigt tempo. Og så håber jeg bare at det bliver ved med at gå godt.
Når ikke jeg er på arbejde, handler meget af min tid om den kommende højtids små hemmeligheder, så derfor er der ikke lige pt billeder af mine projekter, men de skal nok komme senere.Til gengæld kan du se min udsigt fra kontoret og et billede af den lille naive ugle som for tiden passer på mine småpenge.
Fortsat go' weekend derude.
mandag den 17. november 2008
Hurtig søndagsscrap
Jeg havde lige et par timer søndag inden vi skulle til 1 års fødselsdag og både ryg og hoved ville gerne være med til at sidde ved scrapbordet, så det skyndte jeg mig at benytte mig af .
Billederne er efterhånden ved at være "lidt" gamle, men pigebarnet, er jo dejlig alligevel. Papiret er primært fra Sassafraslas, og begge skitser er i al hast fundet på Pencil line, de virker hver gang jeg lige skal ha lavet lidt i en fart.
Jeg kan godt se på "grumsetheden" at jeg skal ha taget mig sammen og fundet det rigtige kamera frem istedet for at knipse løs med mobilen..
Vi har brugt weekenden på at komme os over noget omgangssyge drengene havde taget med hjem fra skolen, så nu håber vi bare på at det er rigtigt overstået..
Solen skinner og der er ro i huset, kan man ønske sig en bedre start på ugen ?
onsdag den 12. november 2008
Endnu en Ugle
Som sagt mange gange før, er der et eller andet med mig og de der ugler. I lørdags på Vendsyssel Historiske Museum, opdagede jeg én, der ellers har sneget sig uden om mit blik. Jeg har set og gået igennem den dør dagligt gennem små to år, og alligevel var det først nu jeg så den.
Til gengæld vil jeg ligge bedre mærke til den når jeg så småt starter op på arbejde igen i slutningen af næste uge. Jeg glæder mig faktisk, så det skal nok blive godt.
Jeg er allerede så småt i julehumør og er igang med at planlægge hvilke kager der skal bages i år, hvilken slags konfekt der skal laves og gøre klar til de første gaver.
Er du så småt i gang med forberedelserne ?
lørdag den 8. november 2008
Lørdag, meget tidlig morgen..
Jeg har sovet som en sten de første fem/seks timer af natten. Ole Lukøje må ha givet mig forkert dosis, for allerede lidt over fire var jeg vågen første gang, og efter ihærdige forsøg på at fortrænge min vågenhed, overgav jeg mig og stod op.
Jeg har pakket, så man skulle tro jeg ville flytte hjemmefra, hvilket jeg på ingen måde over hele hovedet har planer om, men det er da imponerende at man kan glæde sig SÅ meget til at komme på Museum.
Rigtig god lørdag til jer alle derude, jeg er sikker på det bliver en go' en af slagsen.
torsdag den 6. november 2008
Hvad sker der for kvindemennesket?
Jeg skal love for at sidste lørdags crop, fik gang i nogen kreative scrapkræfter hos mig. Jeg er, som man vist ikke kan skjule, gået helt grassat i at lave "alt til brevskriveren æsker" Og hele stuen bærer efterhånden præg af mit kreative kaos, selvom jeg rydder det hele væk, mindst én gang om dagen.
Lørdag den 8/11 er der Håndarbejdets dag og i den anledning er der gratis adgang til Vendsyssel Historiske Museum, hvor man kan se en masse forskellige former for håndarbejde, og i den anledning skal jeg ha' et lille hjørne med scrapbook sager.
Der er åbent for alle interesserede fra kl 10 - 14, så hvem ved, måske ses vi ?
søndag den 2. november 2008
Brevskriver kursus..
SuperCrop
Hele lørdag den 1.November blev brugt på et enormt hyggeligt efterårscrop, som Sofie havde stablet på benene i vores lokale Bingo hal. Der var masser af plads til alle vores medbragte kæmpetasker af forskellig slags, og foruden Sofies egen butik, var også de svenske "Magnolia" stempler tilstede sammen med Anne Tormose fra The Paperfarm. Anne holdt et fabelagtigt kursus i at lave "brevskriversæt" og billeder af det, skal nok komme, når jeg er færdig med mit pynt.
Jeg fik handlet lidt nye ting ( ja der står virkelig lidt) og snakket med en masse dejlige piger fra hele det ganske danske land.
Og så fik jeg lavet hele to LO's, som i kan se ovenfor, havde jeg en svaghed for fødder som motiv i vores sommerferie, så mine Layouts er blevet lidt anderledes, men jeg er selv blevet glad for dem. Faktisk så glad, at jeg lige nu overvejer om jeg skal sætte mig ved scrapbordet, eller om sofaen og hækletøjet skal vinde, for til trods for en god lang nats søvn, er jeg på rekreationsstadiet i dag.
Fortsat god søndag ..
fredag den 31. oktober 2008
Hallo & Hviiiin
torsdag den 30. oktober 2008
Formiddagsaktiv
Det er hårdt at være misling
Det ' sørme, det ' snart, det ' .... Croptid
lørdag den 25. oktober 2008
O'Mally ..
Vi byder velkommen til uldtotten "O'Mally".
Han er en lille 12 ugers energibombe som vandt madmors kærlighed ved allerførste blik. Vi er ret sikre på at der i hans skabelsesproces har været en Maine Coon kat eller en Norsk skovkat involveret. Men vi ved intet med sikkerhed, andet end han er det nyeste medlem i vores flok, og hjertevarmende dejlig er han.. 200%
Lidt har også ret ..
Jeg har lavet et meget enkelt kort, hvor jeg i hånden har tegnet et Hängler stempel jeg har set eller andet sted, farvelagt med mine Dervent Ink penne og så ellers bare klistret sammen.
Til gengæld har jeg læst det nye Scrapbooking M.M og der begynder så småt at indfinde en idé eller to. Så der skal nok dukke mere op, håber jeg..
Abonner på:
Opslag (Atom)