søndag den 31. maj 2009

Forårscrop 2009







Vi er stadig helt overvældede her i huset ovenpå en fantastisk dag i Asdal Sognegård, billederne viser lidt af hvad vi nåede at lave, og er der nogen der har spørgsmål til teknik eller materialer svarer jeg meget gerne.

Tusind tak for en dejlig dag - jeg vil tilbage til det gode vejr i haven!

torsdag den 28. maj 2009

2½ meter stof..


Og et par timer i alt fra klip til sidste detalje, og så kunne man se fruen selv i en Kjole/Tunika/Ting, lavet efter samme model som en go' middelaldersærk.
Jeg kan hilse at sige den er fantastisk at ha' på, der er så meget bevægelsesfrihed indbygget at man næsten ikke begriber det.

Hvad jeg så synes om klædeligheden, er jeg endnu ikke heeelt sikker på ...

En gave der varmer i Hjertet..





Jeg har en rigtig sød kollega, som jeg glæder mig til at dele kommende arbejdsopgaver med og at drikke (endnu) mere kaffe sammen med. Vi har ikke været kolleger ret længe, men fra første dag, har vi bare klikket, og det er simpelthen så dejligt! På mange områder er vi himmelvidt forskellige, men alligevel er der ét eller andet der gør at vi har en fælles forståelse af de underligste ting. Og jeg nyder det virkelig!

I går blev jeg så begavet fra hendes side, med en gave der virkelig varmer mig helt ind i mine sjælerødder, for alle der kender mig, ved hvor vigtig jeg føler folks personlige historie er, og man kunne jo mene at min gave er noget tåbeligt fjolleri, men da jeg pakkede op, følte jeg virkelig at jeg stod med den mest dyrebare skat, jeg længe har set.
Da hun vidste at dels ville jeg bruge den i fremtiden, dels ville passe på den og ikke mindst ville jeg værdsætte den som det den er, fik jeg simpelthen hendes mormors gamle strikkepindssamling. Samlet, passet på og brugt gennem et helt kvindeliv.
Min kollega strikker ikke selv, så derfor skulle jeg ha' lov at overtage..
Jeg håber jeg fik sagt ordentligt tak, for jeg blev virkelig så rørt at det næsten ikke er til at beskrive.

Som du kan se på billederne, er der lidt af hvert i samlingen,og jeg kan mærke at der allerede er nogen oplagte favoritter til fremtidens projekter i mellem!

Kan du ha' en fantastisk torsdag, jeg har en tunika der skal vrides ud af min symaskine..

tirsdag den 26. maj 2009

Prinsessen..




Til daglig har vi jo ikke vores ene prinsesse herhjemme, for der bor hun ved hendes anden del af familien.
Til gengæld har vi altid, hver dag, hele tiden fornøjelsen af den her Prinsesse. Hun er en glad, hyperaktiv field trail spaniel, som elsker at være familiehund. Jo mere vi gider lege jo bedre. Man mærker ikke på hende at hun faktisk bliver 11 år næste gang, hun opfører sig stadig som en fjollet hvalp det meste af tiden. Det vil altså lige sige - Indtil Generalmajoren hopper i de grønne bukser og sætter hatten på hovedet. Så ser man pludselig den anden side af hende. Hun sidder pænt ved døren, halen logrer vel hurtigt, men man er ikke i tvivl overhovedet. Hun er Jagthund. En rigtig go' én. Og jeg er rigtig glad for at vi i hende har den perfekte kombination af go' jagthund og go' familiehund, der samtidig har en størrelse, så hun er til at ha' inden døre.
Vores eneste aber dabei, er at hun desværre mister mere og mere hørelse, det varer ikke længe før hun er stokdøv. Så ser man mig, med hund, og underlige fagter. Så øver jeg mig bare i tegnsprog for MorErmz og Hund.

Jeg er så heldig at jeg skal til forårscrop på lørdag, hele dagen med bettefrøkenen og vi glæder os helt vildt.

Ellers står den på en masse bomuldsgarn- jeg laver prøver, regner, ganger og gør ved, for jeg har en plan om min helt egen sommertop, nu skal den så bare ud fra hovedet, gennem hænderne og så ellers være klar til brug, gerne i noget dejligt sommervejr!

Vi drømmer om feriepakker og skifter lidt mellem forskellige planer, men en løsning når vi sikkert før eller siden..

Og så er der nok at gøre med arbejde, kommende kulturnatsarrangement, og en KIP day i Museumshaven..

Og jeg lover i skal nok høre nærmere..

Symaskinen kalder - der et par bukser eller to der skal laves færdige.

mandag den 18. maj 2009

Jeg tror..


minsandten at det ender med jeg tager vest på..


Efter en del partering af to styks råbukke og en frygtelig lang tid i køkkenet er der ikke nok af den symaskinemojo der ellers har drevet mig hele dagen. Et par løse bukser og en tunika kalder ellers gevaldigt på mig, men vi må se om det bliver i morgen. Hvis vejret bliver lige så strålende og bragende som i dag, er jeg lige ved at tro det.

to stykker brænde til ovnen, en kande varm kaffe og så er jeg hende der er bænket i hæklehjørnet for i aften ..

Ciao....

lørdag den 16. maj 2009

Uld og glade dage...






Jeg har været kaldt til tælling ovenpå at holde konfirmation for ældstesønnen. Skroget siger desværre fra længe før jeg når bare en fjerdedel af alt det jeg gerne vil:( Heldigvis har jeg en fantastisk fysioterapeut, zoneterapeut og en meget tålmodig familie og mindst lige så dejlige veninder. Så oven på ca en uges restitituering, vovede jeg mig igang med det virkelige liv igen idag.
Ældste sønnen og jeg var en tur til Uldfestival i Saltum, for at gå lidt til hånde hos Knitalot.
Vi snakkede med en masse spændende mennesker, før vi vendte snuderne hjemad efter et par timer.

Resten af i aften skal gå med at komme videre med en vest jeg er igang med, og så har jeg som altid en masse planer for næste projekt, men nu må vi se om nakken vil være med

tirsdag den 12. maj 2009

Dagen, dagen derpå





Vi havde alle sammen en fantastisk dag i søndags. Vejret viste sig fra sin blæsende side, men uden regn, og vores unge mand var i et uovertruffent godt humør. Nød sine gæster, den gode mad, de (pinlige) sange og taler, al opmærksomheden og at have langt det meste af sin familie på morsiden og bonusfarsiden samlet.
Han ser allerede frem til endnu en god dag sammen med far og bonusmorsiden, og jeg tror nok jeg med rette kan sige at jeg er stolt af den unge mand som er så heldig at ha hele fire familier at navigere rundt i, men han klarer det fantastisk, og han virker tilmed til at nyde det.

Vi kom igennem uden migræneanfald af de store, og var det ikke for gode venner og kollegaers hjælp, havde moren nok slet ikke virket her bagefter, ja jeg er slidt som jeg ved ikke hvad, men endnu en gang TUSIND tak til jer der virkelig knoklede igennem!

Jeg er måske nok lidt fedtet med billederne, men jeg lover der nok skal komme flere, når jeg har fået kopi fra vores personlige husfotograf..

lige nu står den på morgenritual, for en meget træt dreng efter to dage i højspænding, og bagefter, når mor har ryddet det sidste væk, er der en have, en sofa eller lidt garn der trækker..

Men Nøj hvor har det været godt!

søndag den 10. maj 2009

Vi er vistnok..

alle sammen klar til den store dag. Ældste sønnen konfirmeres i dag, så jeg mangler bare lige ... og ...

vender frygteligt tilbage senere..

tirsdag den 5. maj 2009

Mmmmm...




Så har mine fødder det godt!