tirsdag den 23. september 2008

Alt og ingenting, eller måske bare et bette Miauv...



selvom hende der moren i huset for tiden er rigtig stille, sørger de sidst ankomne for at der er masser af liv..

lørdag den 20. september 2008

garn, garn garn ...





Min scrapkreativitet ligger stadig underdrejet sammen med mit helbred. Jeg håber på det snart vender og går den rigtige vej, for i guder hvor er det dog frustrerende, når ens korpus ikke vil samarbejde, til trods for piller, massager og andre alternartive muligheder.

I mellemtiden, kan man da heldigvis gør indhug i garnbeholdningen.
De mønstrede sokker er fra et gammelt kup jeg gjorde år tilbage, desværre husker jeg ikke hvad garnet hed eller hvilket firma det er fra. De hulmønstrede hvide rullemantiske sokker er lavet af ganske almindeligt strømpe garn fra et eller andet supermarked, og endelig er der mit slibestensmønstrede tørklæde. Det er lavet af sort kaunigarn og en farveskiftende strømpegarn fra Noro.Simpelthen vild luksus, men man kan da ikke andet end at blive glad af at se på de farver, vel ?

Hvis der er nogen der gerne vil ha' et lille kursus eller et par fif, må i lige sige til :)

Pas godt på jer selv derude, og ha en rigtig go' weekend!

onsdag den 10. september 2008

Den ene dag tager den anden...

Og lige med ét var vi landet et pænt stykke inde i september. Med rødbrune nuancer på træerne, våde regnvejrsdage, morgentåge, masser af fødselsdage at fejre og hvad det begyndende efterår ellers byder på.

På scrapfronten er her totalt stilstand, til gengæld sniger der sig en maske eller to gennem mine hænder, hver eftermiddag, og med tiden ender det vel også i nogen færdige produkter, der kan vises frem i billedform.

Jeg tror der skal gang i nogen flere sokker...

torsdag den 4. september 2008

Jeg har fået en award



Her går ting ikke så hurtigt lige for tiden, men verdens dejligste Ditte har givet mig en award på hendes blog.
Tusind tak for det!

Disse regler følger med awarden:
1. The winner can put the logo on her blog
2. Link the person you received your award from
3. Nominate at least 7 other blogs
4. Put links of those blogs on yours
5. Leave a message on the blogs of the girls you`ve nominated

Jeg skynder mig at sende awarden videre i vilkårlig rækkefølge:


Liselotte
Tusindfryd
Cecilie
Lisette
Anette
Nancy
Dawn

Tak for alle de varme fødselsdagshilsener jeg fik igår. De varmede i en kold tid. Som nogen af jer sikkert ved, er jeg igen smidt til tælling, så det næste lange stykke tid kommer til at gå med at komme til hægterne igen.

Jeg vil blive ved med at poste, når der er noget nyt at byde på, men bær over med at her i perioder godt kan være lidt stille. Jeg lover at jeg vender frygteligt tilbage ;)